Efteropkrævning af A-skat og AM-bidrag i kædesvigssager

Retligt udgangspunkt

Efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, har en arbejdsgiver pligt til at indeholde og afregne A-skat af lønindkomst. Tilsvarende følger det af § 7 i lov om arbejdsmarkedsbidrag, at arbejdsgiveren skal indeholde AM-bidrag. Hvis en virksomhed undlader at opfylde disse forpligtelser, kan Skattestyrelsen rejse krav om efterbetaling med hjemmel i opkrævningsloven.

I kædesvigssager sker det ofte, at virksomheden har fratrukket udgifter til underleverandører for at stille ansatte til rådighed, og hvor det har vist sig, at underleverandøren hverken har indbetalt momsen eller indeholdt og betalt den A-skat og det AM-bidrag, som underleverandøren skulle efter lovgivningen. I sådanne tilfælde vurderer Skattestyrelsen, at fakturaerne fra underleverandøren er fiktive og således uden skattemæssig realitet, og at virksomheden i stedet selv skal anses at haft ansat de pågældende, og dermed har været forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag. Hertil kommer, at Skattestyrelsen vil nægte momsfradrag for de betalte beløb.

Hvem anses som arbejdsgiver i skattemæssig henseende?

Spørgsmålet bliver alene relevant i de tilfælde, hvor underleverandøren ikke har overholdt de forpligtelser, som underleverandøren skulle efter lovgivningen. Det afgørende er, hvem der har haft den faktiske instruktionsbeføjelse over arbejdet. Hvis virksomheden har haft kontrol med, hvem der udførte arbejdet, hvor og hvordan det blev udført, og har stået for betalingerne, vil den som udgangspunkt blive anset som reel arbejdsgiver – uanset om der formelt er udstedt fakturaer fra en underleverandør.

Økonomiske konsekvenser

Efteropkrævning af A-skat og AM-bidrag kan have betydelige økonomiske konsekvenser. Skattestyrelsen beregner typisk skatten bagudrettet ud fra virksomhedens omsætning og et skøn over lønudgifterne.

Eksempel:
Hvis en virksomhed har betalt en underleverandør 1.000.000 kr., som Skattestyrelsen vurderer er sort løn, vil Skattestyrelsen opkræve:

• AM-bidrag: 8 % af lønnen ≈ 80.000 kr.
• A-skat: ca. 55 % af lønnen (efter fradrag af AM-bidrag) ≈ 506.000 kr.
• Samlet krav: ca. 586.000 kr. plus renter

En anden variant kan være, at Skattestyrelsen – hvilket ses i forskellige tilfælde, når virksomheden drives i selskabsregi – nægter skattemæssigt fradrag for udgiften og i samme forbindelse beskatter hovedaktionæren eller -anpartshaveren af de involverede beløb ved en såkaldt maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A.

Rådgivning og håndtering

Hvis din virksomhed bliver mødt med krav om efteropkrævning af A-skat og AM-bidrag, er det afgørende at få sagen vurderet af en rådgiver med erfaring i kædesvigssager. Det er ofte muligt at påvirke vurderingen af, hvem der reelt har været arbejdsgiver, og om Skattestyrelsens skøn er korrekt.

Hos TVC Advokatfirma har vi omfattende erfaring med at føre sager om arbejdsgiveransvar og hæftelse – både administrativt og ved domstolene.

Vi tilbyder en gratis og uforpligtende vurdering af din sag.