Hvad er en skattesag eller afgiftssag - og hvordan løses den?

En skattesag, afgiftssag eller klagesag er mere end bare en mindre uoverensstemmelse. Sagen indledes med et indgreb fra en myndighed med mange ressourcer såvel fagligt som økonomisk. Det niveau skal din rådgiver naturligvis kunne matche.

Der er mange forskellige sagstyper, men oftest er problemstillingen, at Skatteforvaltningen, herunder Skattestyrelsen (SKAT), foreslår eller træffer afgørelse om ændring af en tidligere angivet skat eller afgift, herunder moms, registreringsafgift og andre punktafgifter.
 
Dertil kommer, at det kan være begyndelsen til en skattestraffesag med risiko for sanktionering. Der er dermed risiko for en bøde udover det beløb, som skal betales i restskat eller tilsvar - og i værste fald også en frihedsstraf.
 
Der kan således være meget på spil både økonomisk og personligt. Af samme grund er en skattesag eller afgiftssag ofte mentalt krævende for dem, som er involveret i den. Det kan være skatteborgeren selv men også ejerkredsen eller ledelsen af en virksomhed.
 
Det er vi helt bevidste om hos Danske Skatteadvokater i TVC Advokatfirma, og vi gør os derfor umage med ikke blot at løse sagen, men også at skabe en tryg proces for de involverede.

Overblik over situationen

Vi skaber overblik over situationen samt de potentielle konsekvenser af de forskellige valg, som du eller din virksomhed står overfor. Samtidig klæder vi dig på til at træffe de bedste beslutninger i den proces, du eller din virksomhed skal igennem med os som rådgiver.

Vi tager hånd om menneskene bag sagen

Vi har ikke kun fokus på sagen og alle de juridiske detaljer, men også på de mennesker, der er involveret i skattesagen eller afgiftssagen. Vi sørger for, at det - omstændighederne taget i betragtning - bliver en god proces, som du kan være tryg i trods udfordringerne. Dette uanset om du er professionel rådgiver, virksomhedsejer eller privatperson. Vi tilpasser kommunikationen til den enkeltes behov og ønsker.

Hvordan løses en skattesag, eller en afgiftssag?

En skattesag eller afgiftssag løses bedst med en klar strategi tidligst muligt, og det kræver erfaring at vide, om den henvendelse fra Skattestyrelsen, der forekommer simpel, har potentiale til at udvikle sig. Altså om der er udsigt til en skatte- eller afgiftssag med konflikt om faktum og det retlige grundlag, dvs. de regler og afgørelser, som den varslede eller gennemførte ændring er støttet på.
 
Henvendelsen kan selvfølgelig også komme fra en af de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen, f.eks. Motorstyrelsen eller Vurderingsstyrelsen.
 
Når det er konstateret, at Skattestyrelsen vil gennemføre en ændring, er det vigtigt at få analyseret, hvori tvisten forventes at måtte opstå. Det kan være i forhold til faktum, men også i forhold til relevante regler og afgørelser inden for skatte- og afgiftslovgivningen. I den forbindelse er det f.eks. vigtigt at have indgående kendskab til den foreliggende praksis, altså både den offentliggjorte praksis og den ikke-offentliggjorte praksis, som kun udvalgte rådgivere, herunder Danske Skatteadvokater i TVC Advokatfirma, har adgang til. Det kan gøre en stor forskel for den enkelte sag, herunder muligheden for at opnå det bedste resultat.

Kontakt os

Vil du gerne have en snak om dine muligheder og om, hvad du bør gøre, så kan du række ud til vores specialister på området. En samtale er helt uforpligtende og koster dig ingenting, så spørg hellere en gang for meget end for lidt.