Omkostningsgodtgørelse er en ordning, der giver mulighed for at få dækket udgifterne til professionel bistand i forbindelse med en skatte-, told- eller afgiftssag. Ordningen sikrer således, at de skatteydere, som har fået en skattesag, ikke står alene med alle udgifterne.
Hos TVC Advokatfirma sikrer vi, at du får den godtgørelse, du har ret til, og vi rådgiver dig gennem hele processen, så du undgår fejl og afslag.
Omkostningsgodtgørelse er et økonomisk tilskud, som bl.a. skatteydere kan få, når de fører en skattesag, f.eks. en klagesag hos Skatteankestyrelsen eller en domstolssag. Det tilsvarende gælder for afgiftsydere, som f.eks. måtte have en momssag.
Formålet med ordningen er helt overordnet at sikre, at alle har mulighed for at få kvalificeret hjælp i skattesager uden at bære hele den økonomiske byrde selv. Ordningen er en vigtig del af retssikkerheden, fordi den gør det muligt for både privatpersoner, virksomheder og selskaber at få professionel bistand uden at risikere store økonomiske tab.
Reglerne om omkostningsgodtgørelse findes i skatteforvaltningslovens kapitel 19.
I reglerne er det nærmere fastlagt, hvem der kan få godtgørelse, og hvordan den beregnes, herunder om der er tale om 50 % eller 100 %.
Omkostningsgodtgørelse kan opnås i sager, der behandles ved Skatteankestyrelsen, skatteankenævnene, Landsskatteretten og domstolene.
Det gælder typisk klager over skatteansættelser, momstilsvar og afgifter, herunder f.eks. registreringsafgift. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din sag er omfattet, kan vi give dig en klar vurdering og sikre, at du får den rette hjælp.
Ordningen gælder både for privatpersoner og virksomheder og selskaber, der har en klagesag eller domstolssag mod skattemyndighederne.
For at få godtgørelse skal du være part i sagen og have afholdt udgifter til professionel bistand, f.eks. en skatteadvokat.
Derudover skal sagen være indbragt for en klageinstans eller domstolene, herunder byretterne, landsretterne eller Højesteret.
Det er vigtigt at opfylde alle krav, da manglende opfyldelse kan føre til afslag.
Du skal dokumentere alle udgifter til rådgivning og indsende en ansøgning til Skattestyrelsen. Ansøgningen skal indeholde fakturaer og oplysninger om sagens karakter.
Manglende dokumentation kan føre til afslag, og derfor er det vigtigt at have styr på alle bilag og oplysninger.
Godtgørelsen dækker helt eller delvist udgifterne til f.eks. den skatteadvokat, som hjælper med skattesagen eller momssagen, men procentsatsen afhænger typisk af sagens udfald.
Indbringer Skatteministeriet sagen for domstolene eller anker en vundet domstolssag, dækkes alle udgifter i den forbindelse.
Er sagen omfattet af regelsættet for udbetaling af omkostningsgodtgørelse, dækkes udgifterne til sagkyndig bistand – dvs. udgifterne til skatteadvokaten – som minimum med 50 % fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen har truffet afgørelse, herunder altså Skattestyrelsen, Motorstyrelsen m.fl.
Hvis den skatte- eller afgiftspligtige ved sagens afslutning har fået medhold i overvejende grad, dækkes udgifterne i henhold til gældende regler med 100 %.
I det omfang den skatte- eller afgiftspligtige beløbsmæssigt har fået medhold med over 50 %, har vedkommende som udgangspunkt fået medhold i overvejende grad, hvorefter udgifterne dækkes med 100 %.
Måtte det derimod forholde sig således, at den skatte- eller afgiftspligtige har fået beløbsmæssigt medhold med 50 % eller derunder, så kan en række andre forhold have betydning for, hvorvidt resultatet alligevel må anses for medhold i overvejende grad eller fuldt medhold. En sådan vurdering er skønsmæssig og foretages konkret for den enkelte sag.
Selvom ordningen er en stor hjælp, oplever mange skatteydere udfordringer med ansøgningsprocessen, da der en del at forholde sig til.
Afslag skyldes ofte manglende dokumentation eller fejl i ansøgningen.
Det er derfor vigtigt at have styr på alle bilag og oplysninger, så ansøgningen bliver korrekt.
Hos TVC Advokatfirma hjælper vi med at undgå disse fejl og sikrer, at din ansøgning bliver godkendt.
Hos TVC Advokatfirma er vi specialiserede i skatter og afgifter og har dermed den nødvendige ekspertise til at sikre den absolut bedste håndtering af sagen.
Vores skatteadvokater tilbyder altid en gratis vurdering af din sag. Vi rådgiver både om forebyggelse og om håndtering af sager, hvor Skattestyrelsen allerede har rejst tvivl. Kontakt os for en uforpligtende vurdering af din situation.
TVC Advokatfirma rådgiver og fører sager for både erhvervsdrivende og privatpersoner, der ønsker afklaring af deres skatteforhold. Har du brug for hjælp til omkostningsgodtgørelse eller en skatteklage?
Vores skatteeksperter sidder i hele landet, og du kan kontakte os via vores afdelinger i: