Fokus på skattemæssige risici ved brug af underleverandører

17. juni 2025 | SKATTER OG AFGIFTER

Skatteadvokat Henrik Rahbek har sat fokus på centrale og højaktuelle problemstillinger, som virksomheder bør være særligt opmærksomme på ved anvendelse af underleverandører.

I Fagligt Indstik fra Foreningen Danske Revisorer satte partner og advokat Henrik Rahbek fra TVC Advokatfirma skarpt fokus på to centrale og højaktuelle problemstillinger, som virksomheder bør være særligt opmærksomme på ved anvendelse af underleverandører:

  • Afgrænsningen mellem selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere
  • Risikoen for ufrivillig involvering i kædesvig.

Artiklen blev skrevet på opfordring fra Danske Revisorer som opfølgning på Henrik Rahbeks bidrag til foreningens undervisning i aktuelle skatteretlige problemstillinger i efteråret 2024, hvor han fremhævede, at netop disse to problemstillinger, og særligt kædesvig, var i Skattestyrelsens søgelys og burde få større opmærksomhed blandt virksomheder og rådgivere.

Kædesvig – en særlig kontrolindsats fra Skattestyrelsen

Et særligt fokus i artiklen er risikoen for at blive involveret i såkaldt kædesvig – altså situationer, hvor en virksomhed uforvarende bliver en del af en leverandørkæde, hvor der foregår systematisk svig med moms og skat.

Artiklen gennemgår Skattestyrelsens kontrolindsats, de økonomiske og retlige konsekvenser, og hvordan virksomheder kan forebygge at blive ramt – f.eks. ved at følge Skattestyrelsens otte konkrete råd til at undgå svigagtige leverandører.

Artiklen illustrerer, hvordan Skattestyrelsens vurderinger i de pågældende kontrolsager kan føre til betydelige efteropkrævninger og i værste fald strafansvar for virksomhedens ledelse.

Klik her for at læse artiklen, som er udgivet i Fagligt indstik. Artiklen er offentliggjort efter aftale med FDR, Foreningen Danske Revisorer.

Rådgivning og håndtering

Hvis din virksomhed bliver mødt med en afgørelse om nægtelse af momsfradrag, er det afgørende at få sagen vurderet af en specialiseret rådgiver. Det er ofte muligt at påvirke vurderingen af, om virksomheden har udvist tilstrækkelig agtpågivenhed, og om Skattestyrelsens bevisførelse er tilstrækkelig.

Hos TVC Advokatfirma har vi omfattende erfaring med at føre sager om fradragsnægtelse – både administrativt og ved domstolene.

Vi tilbyder en gratis og uforpligtende vurdering af din sag.

Du kan også læse artiklen nedenfor. 

Hvad drejer din henvendelse sig om?