TVC Advokatfirma indgår kontorfællesskab i Roskilde

Familie- og arveretsadvokaterne Susanne Graffmann og Susanne Ravn flytter ind hos TVC Advokatfirma, og et nyt kontorfællesskab bliver etableret.

29. maj 2024 | FAMILIE- OG ARVERET

Den 1. juni 2024 indgår TVC Advokatfirma et kontorfællesskab med Susanne Graffmann og Susanne Ravn. Både Graffmann og Ravn flytter ind i TVC Advokatfirmas lokaler på Københavnsvej 69 i Roskilde.

Med sig bringer de Karin Treschow og Lisbeth Larsen, som begge er advokatsekretærer, samt stud stud.jur. Luna Isabella Pedersen.

Ifølge partner og indehaver i TVC Advokatfirma, Susanne Jakobsen, er der meget positive forventninger til kontorfællesskabet.   

TVC Advokatfirma er specialiseret i en lang række områder, men særligt kontoret i Roskilde danner ramme om specialet familie- og arveret.

Både Susanne Graffmann og Susanne Ravn arbejder med familie-og arveretlige sager samt med straffesager. De er begge forsvars- og bistandsadvokater, og Susanne Ravn er tilmed retsmægler med mange års erfaring i mediation.

Forventningen er, at vores fælles ekspertise, vil sikre et tæt og godt samarbejde i kontorfællesskabet.

Stor ekspertise under samme tag i Roskilde

Kontorfællesskabet vil give vores respektive klienter lettere adgang til endnu bredere ekspertise inden for netop specialet familie- og arveret.

Vi ser frem til det nye kontorfællesskab og forbereder os på, at den største udfordring bliver, at vi er tre med navnet Susanne under samme tag.

Hvad drejer din henvendelse sig om?