Skatteyder får ændret Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedsomsætning

Har Skattestyrelsen ændret din eller din virksomheds angivne skat og moms, bør du overveje, om der er grundlag for at anfægte ændringen.

Det er en netop afsluttet klagesag (sagsnr. 23-0000832 og 23-0001079) et godt eksempel på.

Klagesagen afgjort af Landsskatteretten

Landsskatteretten traf i klagesagen afgørelse om, at en skatteyders skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013-2021 skulle nedsættes med samlet ca. 505.000 kr.

Som afledt konsekvens heraf skulle skatteyderens salgsmoms nedsættes med samlet ca. 137.000 kr.

Skattestyrelsens afgørelse og forhøjelse

Den af Skattestyrelsen gennemførte forhøjelse udsprang af en kontrolsag, hvor Skattestyrelsen havde skønnet over yderligere virksomhedsomsætning på baggrund af en række indsætninger på skatteyderens bankkonti.

Skattestyrelsen havde i den forbindelse sammenholdt regnskabs- og bogføringsmateriale for skatteyderens virksomhed med betalingsstrømmene på skatteyderens bankkonti. Efterfølgende havde Skattestyrelsen opgjort en momspligtig virksomhedsomsætning, som var højere end det selvangivne.

Omsætningen i skatteyderens virksomhed blev herefter forhøjet med differencen mellem den selvangivne og den af Skattestyrelsen opgjorte omsætning.

Desuden havde Skattestyrelsen beregnet yderligere salgsmoms på baggrund af den opgjorte omsætning med et højere momstilsvar til følge. Momstilsvaret i skatteyderens virksomhed blev således forhøjet med differencen mellem den indberettede og den af Skattestyrelsen beregnede salgsmoms.

Den efterfølgende klagesag

Skatteyderen valgte at få professionel bistand til at påklage Skattestyrelsens afgørelse til Landsskatteretten.

I klagesagen blev der som følge heraf meget udførligt redegjort for langt størstedelen af de indsætninger, der lå til grund for Skattestyrelsens forhøjelser, ligesom der blev fremlagt et meget omfattende bilagsmateriale til støtte for skatteyderens forklaring.

Efter bevisførelsen i sagen fandt Landsskatteretten for så vidt angår en meget stor del af de i sagen omhandlede indsætninger, at der ikke var tale om yderligere momspligtig omsætning, men derimod indsætninger af privat karakter, som var skatteyderens skatteansættelse uvedkommende. Blandt andet var Landsskatteretten enig i, at en række indsætninger udgjorde henholdsvis salg af private ejendele, overførsler mellem egne konti, tilbageførte betalinger samt udbetalinger fra forsikring og løn.

Skatteyderen fik også medhold i, at en enkeltstående indsætning på 165.000 kr. ikke skulle medregnes til den skattepligtige indkomst, idet indsætningen udgjorde udbetaling af et lån fra skatteyderens revisor. Skatteyderen havde til dokumentation herfor fremlagt gældsbreve, som Skattestyrelsen ikke fandt tilstrækkelige til at sandsynliggøre låneforholdet. Efter en konkret vurdering fandt Landsskatteretten imidlertid, at de samlede forhold underbyggede, at der var tale om et lån med en tilbagebetalingsforpligtelse, og at den samlede betalingsforpligtelse var dokumenteret ved gældsbrevet. Landsskatteretten lagde blandt andet vægt på, at pengestrømmen fra modtagelse af de 165.000 kr. fremgik af den samlede tilbagebetalingsplan. Lånet var således tilstrækkeligt bestyrket ved objektive kendsgerninger.

Skattestyrelsen havde under klagesagen udtalt, at det var atypisk, at en revisor udlåner penge til sine klienter. Dette var efter Landsskatterettens opfattelse uden betydning, og Landsskatteretten fandt således, at der var tale om sædvanlige vilkår mellem uafhængige parter, og at der var tale om et reelt låneforhold med reelle gældsforpligtelser.

Skatteyderen fik herudover medhold i, at en række indsætninger på samlet 190.000 kr. ikke skulle indgå i virksomhedens omsætning. Indsætningerne var modtaget fra skatteyderens tidligere kæreste til dækning af faste udgifter og øvrige omkostninger forbundet med husholdningen. Parret boede ikke sammen, men kæresten opholdt sig hos skatteyderen hver anden uge.

Med afsæt i den fremlagte dokumentation blev skatteyderens forklaring tillagt en ikke-ubetydelig vægt af Landsskatteretten.

Har du eller din virksomhed fået et forslag eller en afgørelse fra Skattestyrelsen?

Sagen beskrevet ovenfor er endnu et illustrativt eksempel på, at det med den rette tilrettelæggelse af bevisførelsen er muligt at få Skattestyrelsens skøn tilsidesat, ligesom sagen er illustrativ for dokumentationskravene i skattesager.

Det kræver blot en professionel og grundig tilrettelæggelse af sagshåndteringen, hvilket vi i Skatteafdelingen har en mangeårig erfaring i at bistå med.