I en nyere klagesag blev det resultatet, at skatteyder kunne støtte ret på et bindende svar, selvom Skattestyrelsen var af den opfattelse, at de afgørende forudsætninger var bristet med en deraf følgende korrektion i forhold til det selvangivne
22. april 2025 | SKATTER OG AFGIFTER
Der er for ikke længe siden blevet truffet afgørelse i en klagesag vedrørende beskatning af fri bil omhandlede en Scania S500 lastbil, som blev anvendt privat til transport af heste (sagsnr. 24-0071621). Lastbilen var leaset af skatteyders selskab, hvori denne var hovedanpartshaver, og en skattekontrol førte til en ganske utilsigtet beskatning af værdi af fri bil.
Skattestyrelsen havde således efter en endt skattekontrol beskattet hovedanpartshaveren af værdi af fri bil af nævnte lastbil efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4. Dette uanset Skattestyrelsen tidligere – ved et bindende svar – havde tilkendegivet, at beskatningen skulle ske efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 3.
Skattestyrelsen afgørelse blev påklaget, og som et resultat af klagesagen blev afgørelsen hjemvist, fordi der i klagesagen blev truffet afgørelse om, at beskatningen skulle ske efter ligningslovens § 16, stk. 3 som følge af det nævnte et bindende svar, som var indgivet forinden, lastbilen blev anskaffet.
I den konkrete sag blev lastbilen leaset af et selskab og anvendt privat til transport af heste til stævner. Lastbilen var indrettet med lastrum til fem heste samt opholdsareal med hvile- og sovepladser, køkken og bad. Skattestyrelsen havde beskattet hovedanpartshaveren med henholdsvis ca. 400-450.000 kr. i indkomstårene 2020-2022 baseret på reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.
Denne afgørelse understregede vigtigheden af korrekt klassificering af køretøjer og deres anvendelse i skatte- og afgiftsmæssig sammenhæng. Det er afgørende at forstå, hvordan forskellige typer af køretøjer skal behandles skattemæssigt, og hvilke regler der gælder for beskatning af fri bil. Afgørelse illustrer, at der kan være betydelige forskelle i beskatningen afhængigt af køretøjets indretning og anvendelse.
Skatteankestyrelsen fastslog, at beskatningen skulle ske efter ligningslovens § 16, stk. 3, da lastbilen i et forudgående bindende svar blev anset for et specialkøretøj og ikke egnet som alternativ til en privat bil.
Ved at ændre beskatningsgrundlaget fra ligningslovens § 16, stk. 4 til § 16, stk. 3, vil beskatningen ske ud fra markedsværdien af den faktiske private anvendelse af lastbilen, som alternativ til en standardiseret rådighedsbeskatning. Dette vil reducere den skattepligtige værdi betydeligt for den pågældende skatteyder.
Afgørelsen forventes ikke offentliggjort af Skatteforvaltningen.
Skatteafdelingen i TVC Advokatfirma
Hos TVC Advokatfirma er vi specialister i skatter og afgifter og står klar til at assistere med rådgivning og bistand i forbindelse med skattekontroller og tvister med Skatteforvaltningen. Vores skatteafdeling består af erfarne skatteadvokater, der kan hjælpe med at sikre, at dine skatteforhold bliver behandlet korrekt og retfærdigt. Vi tilbyder rådgivning om alle aspekter af skatteret, herunder beskatning af fri bil, skattekontrol og skattestraffesager.
For yderligere information om skattekontroller og relevante juridiske aspekter, kan du læse artikler forfattet af Henrik Rahbek, partner og advokat (H) hos TVC Advokatfirma. Henrik Rahbek har skrevet flere artikler om skattekontrol, herunder:
Disse artikler giver et dybdegående indblik i de nuværende skattekontrolprocedurer og de juridiske overvejelser, der bør tages i betragtning ved en skattekontrol. Artiklerne er relevante for både skatteydere og rådgivere, der ønsker at forstå de komplekse aspekter af skatte- og afgiftskontroller.
TVC Advokatfirmas Skatteafdeling kan hjælpe med følgende:
Har du brug for hjælpe?
Kontakt TVC Advokatfirmas Skatteafdeling for en uforpligtende drøftelse af dine skatte- og afgiftsforhold, og lad os hjælpe dig med at navigere i de juridiske udfordringer.
Vi står klar til at assistere med alle aspekter af skatte- og afgiftsret og sikre, at dine skatte- og afgiftsforhold bliver behandlet korrekt og retfærdigt.