Beskatning af værdi af fri bil – formodning afkræftet

I praksis gælder en formodningsregel, hvorefter en hovedanpartshaver eller -aktionær anses for at have stillet selskabets bil til rådighed for privat anvendelse, hvis der er adressesammenfald mellem selskabet og hovedanpartshaveren, og bilen er registreret til privat kørsel.

Dette medfører i så fald beskatning af værdien af fri bil efter reglerne i ligningslovens §§ 16 A, stk. 5, jf. 16, stk. 4 – dvs. en såkaldt rådighedsbeskatning.

Bevisbyrden for, at bilen ikke har været til rådighed for privat kørsel, påhviler i sådanne tilfælde hovedanpartshaveren eller -aktionæren. Denne bevisbyrde kan typisk løftes ved at fremlægge et behørigt kørselsregnskab og en underskrevet fraskrivelseserklæring. Det er dog ikke et ufravigeligt krav, at sådan dokumentation kan fremlægges, hvorfor også andre bevismidler kan anvendes.

Tilsidesættelse af Skattestyrelsens vurdering

En netop afgjort skattesag, hvori der efter påklage blev truffet afgørelse den 2. december 2025 (sagsnr. 25-0010246), illustrerer meget godt, at det er muligt at få medhold i skattesager omhandlende beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, selvom der ikke foreligger en fraskrivelseserklæring og/eller et kørselsregnskab.

I den konkrete sag blev hovedanpartshaveren af Skattestyrelsen bedt om at fremlægge netop en fraskrivelseserklæring og et kørselsregnskab.

Skattestyrelsen fastholdt, at bevisbyrden påhvilede skatteyder, uagtet Skattestyrelsen først havde rejst den pågældende sag efter udløbet af den 5-årige opbevaringspligt for bogførings- og regnskabsmateriale i henhold til bogføringslovens § 12.

Det var ikke muligt for skatteyderen, som havde afhændet sit selskab i den forløbne periode, at rekvirere den efterspurgte dokumentation. Dette alene af den årsag, at Skattestyrelsen havde rejst sagen længe efter udløbet af den 5-årige opbevaringspligt.

Med professionel bistand blev det i sagen gjort gældende, at dette faktum selvsagt medførte, at de beviskrav, som skatteyder kunne mødes med, skulle lempes.

Under henvisning til blandt andet ovennævnte anbringende i kombination med henvisning til ikke-offentliggjort praksis blev der i klagesagen truffet afgørelse om, at alle betingelser for de pågældende splitleasingaftaler skulle anerkendes skattemæssigt som fuldt ud opfyldt. Det fandtes endvidere godtgjort, at køretøjet ikke var stillet til rådighed for skatteyder udover den kørsel, som var betalt via leasingaftalen.

Der blev videre lagt vægt på, at der var fremlagt oplysninger, herunder splitleasingaftaler og dokumentation for privat betaling, samt at hovedanpartshaverens ægtefælle var registreret som sekundær bruger af bilen.

På den baggrund blev formodningen for privat rådighed afkræftet, og der blev ikke statueret beskatning af fri bil for de påklagede indkomstår.

Hvad viser afgørelsen, hvis du har en tilsvarende sag om beskatning af værdi af fri bil?

Afgørelse viser, at det er muligt at få et yderst fordelagtigt resultat i en skattesag, selv i tilfælde hvor normal formel dokumentation, der af Skattestyrelsen betragtes som nødvendig, ikke kan fremlægges. Det yderst positive resultat blev en realitet med den rette indgangsvinkel og strategi samt en målrettet arbejdsindsats.

Sagen viser med al tydelighed, at det er helt essentielt at få professionel hjælp til at sikre en korrekt sagsførelse, fremføre fornødne synspunkter og indhente den rette dokumentation, da dette uomtvisteligt kan få helt afgørende betydning for, hvorvidt sagen vindes eller tabes.

Måtte du selv stå med en lignende sag og ønsker en uforpligtende drøftelse og vurdering heraf, er du velkommen til at kontakte TVC Advokatfirmas skatteafdeling.