C.E.12.1.1.2.2 Indkomstopgørelse for mellemperioden når afdøde har opsparing efter virksomhedsordningen

C.E.12.1.1.2.2 Indkomstopgørelse for mellemperioden når afdøde har opsparing efter virksomhedsordningen

Indhold

Dette afsnit beskriver indkomstopgørelsen for mellemperioden, når

  • afdøde har opsparing efter virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I
  • dødsboet er skattefritaget
  • dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Hovedregel
  • Undtagelse.

Se afsnit C.E.14 om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet, og som er omfattet af dødsboskattelovens afsnit II, kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget).

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Hovedregel

Afdødes opsparing

  • efter virksomhedsordningen inklusiv tilhørende virksomhedsskat ved udgangen af indkomståret før dødsfaldet og
  • med fradrag af et grundbeløb

skal indgå i mellemperiodens skattepligtige indkomst. Grundbeløb skal først trækkes fra i tidligst opsparet overskud. Se dødsboskattelovens § 10, stk. 1.

Se også

Se afsnit

  • C.E.12.1.1.2.1 om obligatorisk afsluttende ansættelse for mellemperioden, når afdøde har opsparing efter virksomhedsordningen
  • C.E.12.1.1.2.3 om skatteberegning for mellemperioden, når afdøde har opsparing efter virksomhedsordningen
  • C.E.12.1.1.5 om beskatningen, når begge ægtefæller dør i samme indkomstår
  • C.E.12.1.1.6 om beskatningen, når den længstlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret
  • C.E.12.1.1.7 om beskatningen, når afdøde har drevet den længstlevende ægtefælles virksomhed forud for dødsåret
  • C.E.12.1.1.9 om beskatningen, når én af flere virksomheder indgår i dødsboet
  • C.E.12.3 om beskatningen, når afdødes særbo skiftes, mens fællesboet er udleveret til længstlevende ægtefælle efter reglerne om uskiftet bo.

Bemærk

Grundbeløbet i dødsboskattelovens § 10, stk. 1 udgør 152.200 kr. (2010-niveau) og reguleres efter personskatteloven § 20. Se dødsboskattelovens § 10, stk. 5.

Se også

Se afsnit C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter dødsboskattelovens § 10, stk. 1 er reguleret til for dødsåret.

Undtagelse

I det omfang afdødes opsparing bliver overtaget på afdødes skattemæssige vilkår (succession) af

  • en arving eller
  • den længstlevende ægtefælle efter DBSL § 39, stk. 2

gælder hovedreglen ikke. Se DBSL § 10, stk. 4.

Se også

Se afsnit C.E.12.1.1.4 om udlodningsmodtagers muligheder for at overtage opsparet overskud på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession).

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.