Udnytter din konkurrent, at du ikke har registreret dit varemærke?

Én ud af ti SMV'er har styr på deres IP. Er du den ene?

05. maj 2026 | IMMATERIALRET

De fleste virksomheder opdager problemet for sent. En konkurrent begynder at nærme sig dit brand – de har lidt det samme navn, lidt den samme farvepalet, lidt den samme stil.

Ligheder som disse er sjældent tilfældige, men det er også sjældent ulovligt at nærme sig en andens brand, så længe der ikke er en registreret rettighed at holde op imod.

Uden registrering starter du altid uden din retmæssige fordel.

Markedsføringsloven giver en vis beskyttelse mod urimelig efterligning, men den kræver en tung bevisbyrde. Du skal bevise, at du kom først, at du har opbygget goodwill, og at markedet kender dig.

Det kan lade sig gøre. Men det er dyrt og tungt, og udfaldet er usikkert.

Med en registreret rettighed er bevisbyrden vendt om. Det er konkurrenten, der skal bevise, at deres brand har retten til at bruge udtrykket og ikke dig.

Det er den langsomme erosion, der koster mest

Det er sjældent det store frontale angreb, der er det største problem. Det er den gradvise tilnærmelse, som ingen reagerer på i tide, der gør udfaldet. Et navn der ligner lidt. Et logo der minder om. En farve der er valgt lidt for bevidst. Mens du venter og overvejer, vinder konkurrenten terræn, og din rettighed til at handle bliver svagere og svagere. 

Hvad kan du gøre nu?

Registrering af et varemærke er ikke en stor eller kompliceret proces. Et EU-varemærke via EUIPO giver dig beskyttelse i alle 27 EU-lande med én ansøgning.

Det er det mest universelt anvendelige valg for en dansk virksomhed, der sælger, eller måske en dag vil sælge, ud over landets grænser.

Har du spørgsmål til registrering og beskyttelse af din virksomheds varemærke, sidder vi altid klar til en uforpligtende drøftelse af din konkrete situation. 

Hvad drejer din henvendelse sig om?