Kampen om vingummibamserne: Hvornår kan man stifte en varemærkeret ved brug?

Østre Landsret har den 2. juli 2025 fastslået, at Rigo Trading gennem Haribo-koncernen har opnået en varemærkeret til den karakteristiske vingummibamse Guldbamsen. Rigo har i 7 år kæmpet for registreringen af varemærket, da tidligere instanser havde vurderet, at Guldbamsen ikke havde særpræg.

08. oktober 2025 | IMMATERIALRET

Baggrunden for sagen

Sagen drejede sig om varemærkeregistrering af Guldbamsen, som Rigo Trading i mange år har markedsført gennem Haribo-koncernen. Guldbamsen er den karakteristiske vingummibamse, som i mange år er blevet produceret og solgt af Haribo.

Rigo indgav i 2018 ansøgning om registrering af det tredimensionelle varemærke Guldbamsen. Rigo fik dog afslag på registreringen, da det blev vurderet, at Guldbamsen manglede særpræg.

Afslaget skete blandt andet med henvisning til, at der både på det danske og det tyske marked er markedsført adskillige andre konfekturevarer udformet som en bamsebjørn, med navnet vingummibamser. Man vurderede derfor, at omsætningskredsen ikke ville kunne adskille Haribos vingummibamse fra andre producenters vingummibamser.

Både Ankenævnet for Patenter og Varemærker, samt Sø- og handelsretten erklærede sig enig i, at Guldbamsen ikke opfyldte kravene til et varemærkes særpræg. Sagen blev derfor anket til Østre Landsret.

Stiftelse af varemærkeret

For at kunne registrere et varemærke kræver det som udgangspunkt, at varemærket har særpræg, så det kan benyttes til at adskille en virksomheds varer eller ydelser fra andre virksomheder.

Et varemærke kan dog både stiftes ved registrering og ved brug. Selvom et mærke ikke har det fornødne særpræg ved ibrugtagningen, er det muligt at skabe særpræg gennem mærkets anvendelse. Det kan dog være meget svært at bevise, at et mærke har opnået et sådant særpræg gennem brug. Det afgørende for vurderingen er, om varemærket er blevet egnet til at identificere den pågældende vare som hidrørende fra en bestemt virksomhed.

Rigo gjorde under sagen gældende, at Haribo-koncernen allerede forud for anmodningen om registrering havde stiftet varemærkeret til Guldbamsen gennem brug. De anførte, at dette burde havde været taget i betragtning under sagens behandling, og ført til registrering af varemærket.

Under landsrettens behandling af sagen skulle der tages stilling til tre ting: om Guldbamsen besad fornødent særpræg allerede da den blev taget i brug, om Rigo havde opnået en ved brug etableret varemærkeret, samt om en eventuel varemærkeret var fortabt eller på anden måde ophørt.

Stiftet særpræg gennem brug

Til støtte for, at Rigo havde opnået en varemærkeret ved brug, fremlagde Rigo en række oplysninger om markedsføringen og salget af Guldbamsen gennem tiden.

Rigo anførte blandt andet, at Guldbamsen var blevet markedsført og solgt siden 1949, og at vingummien siden 1978 har haft den form, som den har i dag. Rigo fremlagde ligeledes en brancheerklæring, hvori det fremgik, at der ikke fandtes tilsvarende produkter, da Guldbamsen blev bragt på markedet.

Det udslagsgivne i sagen blev dog de af Rigo indhentede markedsundersøgelser. Af markedsundersøgelserne fremgik, at en betydelig del af omsætningskredsen forbandt et billede af Guldbamsen med Haribo. I markedsundersøgelsen havde et overtal af respondenterne anført, at et produkt med Guldbamsens udseende kommer fra én bestemt virksomhed.

På baggrund af dette fandt landsretten, at selv hvis Guldbamsen ikke oprindeligt havde særpræg, så havde Guldbamsen opnået særpræg gennem indarbejdelse. Guldbamsen havde dermed allerede forud for ansøgningen om registrering opnået varemærkeretlig beskyttelse.

Spørgsmålet om fortabelse

Landsretten skulle herefter tage stilling til, om Rigo havde fortabt retten til varemærket gennem degeneration.

Selvom man har et varemærke, kan man fortabe retten til varemærket, hvis mærket grundet indehaverens virksomhed eller passivitet er blevet til en almindelig betegnelse for den vare, som er omfattet af varemærket.

Til støtte for, at Rigos varemærkeret over den tredimensionelle Guldbamse var blevet degenereret, blev fremlagt flere eksempler på andre vingummibamser, som bliver markedsført og solgt på det danske marked.

Landsretten fandt dog under sagen, at denne bestemmelse om degeneration som udgangspunkt ikke gælder tredimensionelle mærker som Rigos Guldbamse. Landsretten konkluderede dog samtidigt, at der fortsat er en vis tvivl om dette, da EU-Domstolen ikke har taget stilling til, om tredimensionelle mærker også degenereres.

Landsretten konkluderede derfor samtidigt, at selv hvis bestemmelsen finder anvendelse for tredimensionelle mærker, så forelå der ikke tilstrækkelige oplysninger i denne sag, til at det kunne danne grundlag for at anse den stiftede varemærkeret til Guldbamsen for ophørt.

Dommens resultat

Landsretten fandt på baggrund af ovenstående, at Rigos ansøgning om varemærkeregistrering ikke skulle have været nægtet. Den tidligere afgørelse skulle derfor ændres, så Rigo opnår endelig registrering af varemærket Guldbamsen.

Landsrettens dom slår fast, at Rigo Trading har eneret i Danmark på at benytte netop dette udseende på vingummibamserne. Dette kan eventuelt få konsekvenser for de øvrige producenter af vingummibamser i Danmark, hvis det vurderes, at deres udgave af vingummibamserne udgør en kopi af Rigos Guldbamse, eller hvis der i øvrigt er risiko for forveksling mellem vingummibamserne.

Dommen og registreringen er vigtig for Rigo Trading, da de nu har mulighed for at beskytte deres varemærke og derved ligeledes deres position på markedet.

Vigtigheden af registreringen

Dommen illustrerer, at det kræver betydelig dokumentation og indsats, før et varemærke kan anses for stiftet ved brug alene. Eksempelvis har Rigo markedsført Guldbamsen kontinuerligt siden 1949 og haft en stærk markedsposition, men det tog alligevel syv år og flere instanser, før varemærket blev anerkendt.

For virksomheder med varemærker, der har tilstrækkeligt særpræg, er registrering uden tvivl den sikreste metode til at beskytte rettighederne. En registrering gør det væsentligt lettere at håndhæve beskyttelsen mod kopiering og konkurrenter.

Hvis et varemærke ikke umiddelbart opfylder kravene til særpræg, kan man forsøge at opnå dette gennem indarbejdelse. I sådanne tilfælde er det afgørende at indsamle og sikre dokumentation for varemærkets brug og markedsposition, eksempelvis i form af markedsføringsmateriale, markedsundersøgelser, brancheerklæringer eller lignende. Netop denne type dokumentation var afgørende i Rigos sag.

TVC Advokatfirma anbefaler derfor, at virksomheder tidligt overvejer, om registrering af varemærker er muligt og relevant, samt hvordan virksomheden bedst beskytter sig på markedet. Har du eller din virksomhed brug for rådgivning om varemærker, er du velkommen til at kontakte advokat Mads Balle Christensen, som er specialist på området.

Hvad drejer din henvendelse sig om?
Nyheder