Hvornår befinder en advokat sig i en interessekonflikt

Hvad er en interessekonflikt?

Når man kontakter en advokat, forventer man naturligt, at advokaten arbejder udelukkende for ens interesser. Derfor findes der faste regler, som skal sikre, at advokaten aldrig havner i en situation, hvor hensynet til én klient kolliderer med hensynet til en anden, eller hvor advokatens egne forhold kan påvirke rådgivningen. Disse regler kaldes interessekonfliktreglerne og er en central del af god advokatskik. Reglerne er til for at beskytte klienten.

Advokaten har derfor en pligt til at undersøge, om en ny potentiel sag kan være i konflikt med en allerede eksisterende sag.

Et eksempel herpå kan være ved salg af en virksomhed. Hvis advokaten allerede repræsenterer køberen, må han ikke også repræsentere sælgeren. Dette vil være en klar interessekonflikt. Som klient vil man derfor med rette kunne tvivle på, om advokaten varetager ens bedste interesser, da købers og sælgers interesser er modstridende. Advokaten vil derfor ikke kunne være loyal over for begge parter samtidig.

Dette kom Advokatnævnet også frem til i en afgørelse fra december 2025, hvor en advokat havde repræsenteret både køber og sælger i en handel om en tandlægeklinik. Sagen drejede sig om, at tandlægen ønskede at sælge sin virksomhed. Tandlægen henvendte sig i første omgang til en klinikmægler, som havde speciale i salg af tandlægeklinikker. Kort tid efter, at klinikken blev udbudt til salg hos klinikmægleren, var der en interesseret køber, som henvendte sig via sin advokat (”advokat A”). Advokat A stillede spørgsmål om den pågældende tandlægeklinik, herunder konkrete spørgsmål til det lejemål, som klinikken var beliggende i. Tandlægen havde antaget en anden advokat (”advokat B”) med speciale i erhvervslejeret, som bistod med at besvare spørgsmålene fra advokat A, herunder spørgsmål relateret til eventuelle retableringsforpligtelser ved fraflytning af lejemålet.

Eftersom den potentielle køber, der var repræsenteret ved advokat A, ikke ønskede at overtage tandlægeklinikken som helhed, men alene patientkartoteket, var tandlægen ikke interesseret i at sælge til denne køber på de vilkår.

Da en ny potentiel køber kort tid derefter henvendte sig, opfordrede klinikmægleren utvetydigt tandlægen til at antage advokat A til at bistå med salget, da advokat A ifølge klinikmægleren var ekspert inden for dette område.

Selvom tandlægen var glad for advokat B, lyttede tandlægen til klinikmæglerens råd og antog advokat A.  

Den pågældende handel blev ikke til noget, og klinikmægleren og advokat A anbefalede derefter samstemmende, at tandlægen solgte sit patientkartotek til det oprindelige køberemne, som advokat A havde repræsenteret, og at tandlægen dermed selv opsagde sit lejemål.  

Tandlægen var meget i tvivl, da ønsket netop var at sælge klinikken som et samlet salg, men lyttede til sine rådgivere, der ikke tøvede, og solgte derfor sit patientkartotek til de købere, advokat A havde repræsenteret.

Købesummen ved delsalget var væsentligt lavere, end den havde været ved et samlet salg, hvorved lejemålet ville være afstået til køberen, og tandlægen stod tilbage med et stort tab, dels på baggrund af den lavere købesum, dels på baggrund af de retableringsudgifter, der blev pålagt tandlægen ved opsigelse af lejemålet.

Advokat A havde derfor ydet rådgivning til både køber og sælger i samme sag. Dette blev sælgeren bekendt med, og indgav derefter klage til Advokatnævnet.

Klagerens (tandlægens) hovedsynspunkt var, at advokaten havde tilsidesat god advokatskik ved at påtage sig et opdrag, hvor han befandt sig i en interessekonflikt.

Advokatnævnet fandt, at advokat A havde tilsidesat god advokatskik ved at agere i en interessekonflikt eller i en nærliggende risiko herfor. Nævnet lagde navnlig vægt på sammenhængen mellem advokat As tidligere bistand til køberen i forbindelse med de lejeretlige spørgsmål og hans efterfølgende repræsentation af sælgeren i selve handlen.

Advokat A blev pålagt en bøde på 10.000 kr.

Som advokat har man derudover en løbende undersøgelsespligt til at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter under sagens forløb. Advokaten skal derfor være opmærksom på nye oplysninger eller ændringer, der opstår undervejs. Et eksempel kan være, at der kommer en ny part ind i sagen. Her skal advokaten undersøge, om der foreligger en interessekonflikt i forhold til denne part.

Konsekvenser for klienten

Hvis en interessekonflikt opstår eller overses, kan det have betydelige konsekvenser for klienten. Advokaten kan ikke længere være fuldstændig loyal og uafhængig, hvilket kan føre til mangelfuld rådgivning eller manglende opmærksomhed på væsentlige risici.

Interessekonflikter handler i sidste ende om at beskytte klientens tillid og sikre, at advokaten altid kan rådgive uafhængigt og loyalt. Klare regler og en konsekvent håndtering af konflikter er med til at skabe gennemsigtighed og tryghed for alle parter.

Har du spørgsmål til ovenstående, eller ønsker du at drøfte en konkret situation, er du altid velkommen til at kontakte vores eksperter for en uforpligtende samtale.