Centralt for værdiansættelsen af fast ejendom er spørgsmålene om, hvorvidt og i hvilket omfang der er mulighed for at anvende de standardiserede værdiansættelser, som skattemyndighederne har fastsat for overdragelser mellem interesseforbundne parter. Dette gælder dels for overdragelser indenfor den nære familie og dels for overdragelser mellem andre nærtstående, herunder i første række mellem selskab og aktionær.
Er det ikke muligt eller ikke relevant at anvende reglerne om standardiserede værdiansættelser, rejser sig spørgsmålet om, hvilke muligheder parterne da har for at fastlægge en værdi, som skattemyndighederne vil kunne acceptere.
Uanset parternes nærmere relationer vil det i mange tilfælde være hensigtsmæssigt at indhente et bindende svar fra skattemyndighederne.
Anfægter skattemyndighederne efterfølgende en værdiansættelse, aktualiseres spørgsmålet om skatteyderens relevante og adækvate reaktionsmuligheder. Typisk vil det komme på tale at afholde et sagkyndigt syn og skøn med henblik på at fastslå en given ejendoms værdi i handel og vandel. Det sagkyndige syn og skøn, der iværksættes ved domstolenes mellemkomst, foregår efter nøje fastlagte regler i retsplejeloven. |
