|
Hovedspørgsmålet i disse sager er, om skatteyderen driver en virksomhed, der kan anses som en erhvervsmæssig virksomhed, hvor udgifter kan fratrækkes, eller om aktiviteten istedet må anses som en hobby, hvor der højst kan blive tale om et modregne udgifter i indtægter fra hobbyvirksomheden.
Særligt vedrørende landbrug rejser skattemyndighederne en lang række sager, hvor der nægtes fradragsret for underskud ud fra det synspunkt, at der er tale om en hobyvirksomhed, og at landbruget ikke er drevet erhvervsmæssigt. Advokatfirmaet har gennem de senere år ført en lang række sager om disse spørgsmål, hvoraf den overvejende del er vundet. Det samme gælder virksomheder som stutterier og hundekenneler.
Også andre nyetablerede virksomheder vil kunne løbe ind i disse problemer. Eksempelvis kan nævnes forskellige former for konsulentvirksomheder, gallerier, idrætsudøvelse m.v.
Den skattemæssige vurdering af aktiviteten vil have betydning i mange forskellige sammenhænge, herunder i relation til fradrag for driftsomkostninger og afskrivningsadgang, anvendelse af etableringskontomidler, adgang til indskud på pensionsordninger etc.
|