Ophavsret

Der er i dansk ret ikke noget krav om registrering af sine ophavsrettigheder. Retten opstår straks ved værkets frembringelse. Det er i Danmark ikke nødvendigt, at anvende copyright-mærket © i forbindelse med fremstillingen af eksemplarer eller i forbindelse med at værket gøres tilgængelig for offentligheden for at bevare ophavsretten. Der er mulighed for ophavsret til en række forskellige typer af værker. I Danmark kan der opnås ophavsret til såvel skønlitteratur som faglitteratur, men også til f.eks. kataloger og databaser. Der er naturligvis ophavsret til de klassiske kunstværker så som malerier, skulpturer o.lign., men også til musik, film, teater o.lign. Ophavsretten rummer i dag også fotografier og edb-programmer. Endelig er også arkitektur og design i et vist omfang beskyttet af de ophavsretlige regler.

For at der er beskyttelse efter de ophavsretlige regler forudsættes det, at værkerne har såkaldt ”værkshøjde”. Sagt på jævnt sprog er der tale om, at der stilles visse krav til kvaliteten for, at man kan sige, at der er tale om et værk, der beskyttes af ophavsretsloven. Der er ikke tale om et entydigt kvalitetskrav. Kravene til værkshøjden anses i almindelighed for at variere meget fra kunstart til kunstart.

Ophavsretten, der i mange tilfælde gælder i op til 70 år efter ophavsmandens død, kan bl.a. gøres til genstand for overdragelse, sikkerhedsstillelse og kreditorforfølgning. Retten falder endvidere i arv efter lovens almindelige regler og anses i forbindelse med et skilsmisseskifte for værende en almindelig formuerettighed, der skal skiftes efter lovens almindelige regler.