Ejendomskøb i Frankrig

Advokatfirmaets specialister i franske retsforhold bistår med rådgivning i alle faser af et køb af fast ejendom i Frankrig, og kan desuden tilbyde privatretlig rådgivning vedrørende ejendomme i Frankrig.

Når man køber fast ejendom i Frankrig, skal man være opmærksom på en række forskelle, der er mellem en ejendomshandel i Frankrig og i Danmark. Mægler og sælger har mindre ansvar i Frankrig. Alle ejendomshandler berigtiges af en fransk notar, og proceduren for en ejendomshandel i Frankrig er både længere og mere omstændelig end i Danmark.

Når man som dansker køber ejendom i Frankrig, er der formueretlige konsekvenser derved. Franske ejendomme er underlagt fransk ret både ved transaktioner i levende live og ved dødsbobehandling eller skilsmisse, og de franske arve- og afgiftsregler er væsentligt forskellige fra de danske. Det skal derfor overvejes nøje, hvem der står som køber, herunder om købet eventuelt skal ske i selskabsform.

 

Artikler:
2009.03.07   Opgørelse af grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat for udenlandske ejendomme. Behandles nærmere den 7. marts 2009 i Jyllands-Posten, Spørg om Penge.
2009.02.28   Beskatning af udlejningsindtægter fra sommerhus i Frankrig. Behandles nærmere den 28. februar 2009 i Jyllands-Posten, Spørg om Penge
2009.02.21   Ejendomsværdiskat af ejendomme i Frankrig - Er der mulighed for modregning med franske skatter? Behandles den 21. februar 2009 i Jyllands-Posten, Spørg om Penge
2008.05.01   Ny meddelelse fra Skat om genoptagelse af gamle skatteansættelser vedrørende ejendomsværdiskat af boliger i udlandet
2007.11.07   Køb af fast ejendom i Frankrig